Katla-katastrofen lurer

Af Lars Henrik Aagaard 30

Bør vi i Danmark etablere et nationalt katastrofeberedskab mod den islandske vulkanfare?

Det kan umiddelbart lyde som det rene gak-gak. Ikke bare er der ret langt op til vores gældsplagede islandske venner i Nordatlanten, men deres vulkaner kan da ikke for alvor ramme og ligefrem true vores lille og på næsten alle områder fredelige nation, vel?

Det for nogle måske noget overraskende svar er, at jo, det kan de faktisk godt. Og hvad værre er: Faren kan meget vel være overhængende. Det kan ske inden for det næste år eller to.

Det er naturligvis ikke Danmarks udslettelse, jeg taler om. Men Islands kogende porte til klodens indre rummer så destruktive kræfter, at de har potentiale til at påvirke hele Danmarks økonomi og natur, vores sundhed og vores klima.

Vinden skal bare komme fra nordvest, hvad den som bekendt gør yderst ofte på disse breddegrader.

Lad os se på kendsgerningerne:

I geologisk forstand er Island enestående. Ingen andre landområder på kloden befinder sig direkte over såvel en spredningsryg som et hot spot – de to vigtigste årsager til vulkanisme.

Spredningsryggen er resultatet af den atlantiske havbundsspredning, der bogstaveligt talt flår Island over på midten, hvorved gejsere kan springe med kogende vand og lavaen vælte op.

Hot spottet er på sin side et nærmest ubegribelig rummeligt magmakammer af delvist smeltede bjergarter, som med en diameter på omkring 300 km og en dybde på flere hundrede kilometer konstant puffer på jordskorpen lige under den nordatlantiske ø. Det er et tilsvarende fænomen, der har skabt Hawaii. De rygende amerikanske paradisøer ligger bare ikke over en spredningsryg.

Tilsammen skaber de to jordiske ingredienser en eksplosiv cocktail, som både gør Island til et land i evig forandring og til en konstant prøvelse for dets godt 300.000 beboere.

På daglig basis er vulkanismen ganske vist et fantastisk gode, fordi den forsyner islændingene med oceaner af billig og næsten CO2-neutral geotermisk energi fra de talrige varme kilder og i tilgift gør landet til en fantastisk turistattraktion.

Men to-tre gange hvert århundrede forvandler de rygende åbninger til klodens brændvarme klippegrød sig til noget, der lige så godt kunne have været porte til selveste Helvede, hvorfra op mod en milliard kubikmeter vulkansk materiale slynges op. Og måske er ildporten netop nu ved atter at blive åbnet.

Det skyldes alt sammen det aktuelle, meget smukke og relativt fredsommelige udbrud omkring Eyjafjallajökull-gletsjeren i det sydligste Island. I historisk tid har vulkanen kun været i udbrud tre gange, nemlig i år 920, 1612 og i 1821-23. Og i alle tre tilfælde er eruptionerne inden for et års tid blevet fulgt af langt, langt voldsommere udbrud i den nærliggende Katla-vulkan, der ligger begravet under en stor gletsjer.

Sandsynligheden for at Katla, en af Islands to-tre mest eksplosive vulkaner, atter springer til live, er med andre ord overhængende.

Mange geologer mener, at det oldislandske eddadigt om Ragnarok – om det mytiske slag mellem kæmper og guder i et helvede af blod, torden, lynild og isnende vintre – er inspireret af et voldsomt udbrud i Katla netop omkring år 900.

Katlas ringformede caldera eller kraterindsynkning er enorm – mindst ti kilometer i diameter og med en volumen på ca. 70 kubikkilometer. Det siger meget om dens potentiale. Dertil kommer, at den ligger begravet under op til 700 meter tyk is.

Når den igen går i udbrud, vil magmaen (lavaen) – over 1.000 grader varm klippegrød – smelte kolossale mængder is, hvilket kan udløse de berygtede gletsjerløb eller jökuhlaups, som islændingene siger – meterhøje mure af fossende vand- og ismasser, der styrter ned over skråninger og ødelægger alt på deres vej.

Dertil kommer, at de indtrængende vandmasser i kombination med den typisk tyktflydende islandske lava danner den helt rette grobund for eksplosiv vulkanisme – altså udbrud, der står kilometerhøjt op i atmosfæren med klippemateriale, sod, svovl, aske og forskellige andre giftige kemiske komponenter.

Hvis et sådant voldsomt udbrud er tilstrækkelig langvarigt, og vinden er i den rigtige retning, så blæser aske, svovlsyre og lignende også ned over danske himmelstrøg (der er næsten nøjagtig 1.500 km fra Islands sydøstkyst til Nordjyllands vestkyst).

Det kan skabe sur regn, som kan give skader på vores skove, planter og søer. Det kan give askenedfald, som kan kvæle afgrøder, også selv om askefaldet ikke bliver tykkere end nogle få millimeter. Det kan give åndedrætsbesvær og i værste fald forgiftninger fra fluorsyre, der tidligere har vist sig som en uhyggelig ingrediens i islandske vulkanskyer. Og endelig kan det radikalt forandre klimaet i måske et års tid.

Det sidste skyldes især svovlsyreholdige småpartikler – aerosoler – der virker som et bortreflekterende slør for solens lys. Det oplevede danskere og alle andre nordeuropæere for ikke at tale om folk i det østlige Nordamerika i kølvandet på det største islandske (og europæiske) vulkanudbrud på denne side af år 0, nemlig Laki-udbruddene fra juni 1783 til februar 1784.

I løbet af sommeren 1783 steg temperaturerne først til smeltende rekordhøjder, sandsynligvis på grund af accelererende drivhuseffekt som følge af en kraftig CO2-tilførsel til den nedre del af atmosfæren.

Men i løbet af vinteren sank kviksølvet til et rekordlavt niveau, fordi solstrålerne kun vanskeligt kunne finde vej ned gennem det giftige slør højere oppe i atmosfæren.

I USA frøs næsten hele Mississippi-floden til is, i Frankrig og Storbritannien sultede de, i Danmark steg fødevarepriserne kraftigt i 1784 på grund af en elendig sommer, og i Island døde mennesker og husdyr i hobevis af kulde, sult og forgiftninger. Ja, selv i Japan menes en svigtende rishøst med efterfølgende hungersnød i 1784 at være forårsaget af Laki-katastrofen. 

Under udbruddene lagde en tåge af svovl og andet møg sig endvidere over landskaber i hele Nordeuropa og det nordlige Asien, og helt fra den hollandske by Groningen over København til Finland klagede folk over hovedpine og vejtrækningsbesvær som følge af den stinkende tåge, der på et tidspunkt dækkede op mod en fjerdedel af hele Jordens overflade.

Det er ikke særlig sandsynligt, at nyt Katlaudbrud – i givet fald det første reelle af slagsen siden 1918 – vil blive lige så slemt som Laki-udbruddene i slutningen af 1700-tallet.

Alligevel bør vi være os bevidst, at selv et noget mindre af slagsen kan være kraftigt nok til at påvirke vores natur og landbrug negativt med tilsvarende negative følger for nationaløkonomien.

Spørgsmålet er bare, om denne trussel er stor nok til, at vi ligefrem bør etablere et katastrofeberedskab mod den. Tanken har tidligere været udtrykt af den danske geolog og vulkanekspert Paul Martin Holm, der ind til for nylig sad i bestyrelsen for Islands nationale vulkanforskningscenter Nordvulk.

Det er en interessant tanke, men spørgsmålet er naturligvis, hvordan man overhovedet beskytter sig mod en sådan naturlig og relativt svær forudsigelig trussel.

Den vigtigste opgave er nok i virkeligheden at informere danskerne om, at den islandske fare er reel.

En dag ryger låget for alvor af klippemasserne deroppe i landet af ild og is. Det er bare vanskeligt at sige, om det sker inden for de kommende 12 måneder eller først om 100 år.

Men der er i den grad grund til at holde et vågent øje med det slumrende Katla-uhyre i den kommende tid.

30 kommentarer RSS

  1. Af Erik T

    -

    Jamen så aktiverer vi jo bare Beredskabsstyrelsen, hvis der skulle ske noget – eller hvad.

    Som en del af flere tidligere forlig har Beredskabsstyrelsen desværre solgt stort set alt ud af nyttige køretøjer, mobile køkkener, feltudstyr og andre redningsmateriel. Så hvad er der nu tilbage? Stort set ingen ting.

    Ligesom det danske forsvar er blevet internationalt orienteret med en svækkelse af det hjemlige forsvar til følge, er det gamle Civilforsvar også forsvundet på en måde som om katastrofer ikke vil indtræffe i Danmark. Alle skattepengene er gået til “internationale” profileringsopgaver.

    Beredskabsstyrelsen råder over helt fantasiske første hjælps undervisningsmateriale, instruktører og en masse fin “beredskabsinformation”, der desværre ikke kommer ud til den brede befolkning mere.

    Endelig er beredskabslagrene af brødhvede små. Det fleste kornsorter går til dyreforder..så…

    Danmark er på ingen måde rustet til større katastrofer. Højst til begrænsede ulykkes tilfælde. En svag hjælpe organisation som Beredskabsstyrelsen uden brugbart materiel osv. rækker heller ikke langt.

    Se kendsgerningerne i øjnene. Kommer der en katastrofe er hver familie overladt til sig selv.

    I andre dele af verdenen har fonuftige familier samlet sig et forråd af fødevarer, dagligvarer og andet, der er langtidsholdbart. Ja en banal fødevare som hvedkorn, kan jo holde i årevis, hvis det opbevarer fornuftigt.

    Så forvent ikke at det offentlige Danmark kan hjælpe i en sådan situatione, men sørg for dit eget beredskab.

    Eksempelkvis kan 121 kg hvede holde en voksen person i live i et helt år. Pris ca. kr. 500,-. Hvede kan holde i over 30 år og stadig være brugbart.

    Så et privat nødberedskab med hensyn til mad for en familie på 4 i et år kan måske koste i omegnen af kr. 2000. Dog kræver det også andre ting i forhold til vand forråd, salt sukker osv.

    Men hvis man skal have en chance for at overleve en katastrofe som beskrevet ovenfor er det vel nødvendigt, at man som privatperson eller familie ændrer lidt på indholdet i sit spisekammer og tænker i beredskabsbaner.

    Men det er der vel ingen der rigtig gør, så hellere bruge penge på sjove x-boks spil osv. for der sker jo alligevel aldring noget her i Danmark – eller hvad?

  2. Af Michael Gudnæs

    -

    Hvis det sker – og det KAN naturligvis ske – må vi håbe at vi inden da har fået valgt nogle effektive politikere som kan styre samfundet trygt igennem hvad der ville blive en krise uden sidestykke.

    De nuværende politikere ville formentlig bare rejse på ferie…

  3. Af Anders Nilsson

    -

    Nu hvor gassen er gået af klimaballonen, forsøger Berlingske Tidendes katastrofejournalist sig med Islands vulkaner.

    Næste gang bliver det vel “kuglelyn”. Det var et vældigt populært skrækscenarie i 1950’erne, uden at vi af den grund nogen sinde fik det oplevet :-)

    Med venlig hilsen
    Anders Nilsson

  4. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det er jo blot en lokal katastrofe med en lille global påvirkning: Men når supervulkanen i Yellowstone går i udbrud, vil der være tale om en virkelig katastrofe for hele menneskeheden:

    “And now the bad news: There’s not much anyone can do about it.

    “Super-eruptions are up to hundreds of times larger than these,” said Stephen Self of the United Kingdom’s (U.K.) Open University.

    “An area the size of North America can be devastated, and pronounced deterioration of global climate would be expected for a few years following the eruption,” Self said. “They could result in the devastation of world agriculture, severe disruption of food supplies, and mass starvation. These effects could be sufficiently severe to threaten the fabric of civilization.”

    Self and his colleagues at the Geological Society of London presented their report to the U.K. Government’s Natural Hazard Working Group.

    “Although very rare these events are inevitable, and at some point in the future humans will be faced with dealing with and surviving a super eruption,” Stephen Sparks of the University of Bristol told LiveScience in advance of Tuesday’s announcement.

    The warning is not new. Geologists in the United States detailed a similar scenario in 2001, when they found evidence suggesting volcanic activity in Yellowstone National Park will eventually lead to a colossal eruption.

    Half the United States will be covered in ash up to 3 feet (1 meter) deep, according to a study published in the journal Earth and Planetary Science Letters.

    Explosions of this magnitude “happen about every 600,000 years at Yellowstone,” says Chuck Wicks of the U.S. Geological Survey, who has studied the possibilities in separate work.

    “And it’s been about 620,000 years since the last super explosive eruption there…”

  5. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Til kuglelynsbenægteren:

    “Ball Lightning Mystery Solved?

    Electrical Phenomenon Created in LabBrian Handwerk
    for National Geographic News

    January 22, 2007
    Brazilian scientists may have solved a shocking scientific mystery by creating ball lightning in the lab.

    Physicist Antonio Pavão and doctoral student Gerson Paiva of the Federal University of Pernambuco have created orbs of electricity about the size of golf balls that mimic natural ball lightning.

    The fluffy-looking spheres spin, throw off sparks, and vibrate.

    They also move erratically about the lab, rolling around on the floor, bouncing off objects, and burning whatever they touch (see enlarged photo for stills from laboratory video).

    People have reported seeing ball lightning in nature for hundreds of years, but there is no scientific consensus as to what causes the phenomenon.

    “Since Benjamin Franklin, or even before him, different explanations have been proposed,” Pavão said.

    “But now we are producing balls [of lightning] as a result of silicon combustion. I believe that with our results, ball lightning is losing its status [as a] mystery.”

    Many theories have been proposed to explain the phenomenon.

    John Abrahamson and James Dinniss, of the University of Canterbury in Christchurch, New Zealand, first proposed the ball-lightning theory that lies behind Pavão’s research.

    The pair suggested that when lightning strikes a surface, like the Earth’s silica-rich soil, a vapor is formed. This silicon vapor may condense into particles that combine with oxygen in the air to slowly burn with the chemical energy of oxidation.

    Pavão and Paiva have spent two years testing the theory with a simple experiment.

    They used electrodes to shock silicon wafers with enough electricity to create a silicon vapor.

    Most of the artificial orbs lasted two to five seconds, but at least one has survived as long as eight seconds—approximating natural ball lightning and far exceeding previous efforts to create the phenomenon in the lab.

    Ball lightning expert Graham K. Hubler, a physicist at the U.S. Naval Research Laboratory in Washington, D.C, called the work “very promising.”

    “The eight seconds is extraordinary and bodes well for a possible explanation for many ball-lightning events,” he said.

    Abrahamson, the New Zealand scientist, agrees.

    “Their balls are of sufficient duration and size to enter the mainstream of ball lightning seen in nature,” Abrahamson said.

    “Also the balls have sufficient properties similar to those in nature to be convincing ball lightning.”

  6. Af Jonas Sørdahl

    -

    N.H Aagaard!
    Er du i familie med Marin Aagaard fra Politiken? Aldersforskellen gør det muligt at i er fader og søn. Og i beskæftiger jer begge med klima, og har op til Klimatopmødet i København i december fra hver jeres b>venue prøvet at overbevise os ærlige invånere i kongeriget mod de påståede menneskeskabte forandringer af klimaet.

    Hvis det er tilfældet, så kan der naturligvis ikke være tale om at du kan fortsætte med at kommunikere med os ærlige mennesker. Det håber jeg du forstår?

    Så skal i begge, båder far og søn, frivillight fratræde jeres stillinger. For så har i jo taget enormt fejl. Ja, ikke blot det: I prøvede hystrerisk at omvende os ærlige mennesker! Det tilgives sådan ikke lige med det første.

  7. Af Jonas Sørdahl

    -

    L.H Aagaard!
    Er du i familie med Martin Aagaard fra Politiken? Aldersforskellen gør det muligt at i er fader og søn. Og i beskæftiger jer begge med klima, og har op til Klimatopmødet i København i december fra hver jeres venue prøvet at overbevise os ærlige invånere i kongeriget mod de påståede menneskeskabte forandringer af klimaet.

    Hvis det er tilfældet, så kan der naturligvis ikke være tale om at du kan fortsætte med at kommunikere med os ærlige mennesker. Det håber jeg du forstår?

    Så skal i begge, båder far og søn, frivillight fratræde jeres stillinger. For så har i jo taget enormt fejl. Ja, ikke blot det: I prøvede hystrerisk at omvende os ærlige mennesker! Det tilgives sådan ikke lige med det første.

  8. Af Lars Henrik Aagaard

    -

    @ Jonas Sørdahl

    Jeg aner virkelig ikke, hvad du snakker om.

    1: Ovenstående blog handler kun perifert om klima.

    2: Jeg er mig bekendt end ikke langt ude i familie med Politikens Martin Aagaard, som jeg kun har et yderst perifert og rent professionelt kendskab til.

    3: Selv om vi skulle være i famile, hvad ville problemet så være?

  9. Af Jonas Sørdahl

    -

    Hej, nu er jeg færdig med at analysere denne blogger. Husk på jeg kender alle mennesketyper. Jeg tror det følgende scenario er korrekt: Han troede grangiveligt da han satte sig til tasterne igår kl. 14.51, at han kunne blive ved med at blogge her. Hvor sandsynligt lyder det for Jer? Ja, jeg ved godt at det kan lyde fuldstændig utroligt – men jeg tror det er sådan det hænger sammen: Han tænkte simpelthen: Dette kan jeg bliv ved med !!!!!!!!!!!!

  10. Af Aron Weinstein

    -

    @Jonas Sørdahl

    Ville det være for meget forlangt, at du forklarer, hvad formålet er med dit sludder?

  11. Af C Andersen

    -

    Lyder nærmest som om Sørdahl er psykisk syg.

  12. Af Peter Hansen

    -

    Hej Lars

    Nu rører magmaen på island så på sig. Jeg synes at din artikel er meget spændene og du skal have 12 for det dramatiske og faktisk også 12 for timeningen.

    I dagens avis skriver du “I historisk tid har vulkanen i Eyjafjallajökull kun været i udbrud tre gange, nemlig i år 920, 1612 og i 1821-23. Og i alle tre tilfælde er eruptionerne inden for et års tid blevet fulgt af langt, langt voldsommere udbrud i den nærliggende Katla-vulkan, der ligger begravet under en stor gletsjer.”

    Og så er der er jo så god signifikans for at der sker noget mere.

    Men hvis Katla eksploderer i et ild helvede af smeltet magma, hvilke forholdsregler kan vi i danmark tage for afværge de værste følger af en meget forurenede vulkan sky?

  13. Af Benedicte Lundgreen

    -

    Hvis diverse naturkatastrofer på vores klode efter min “uvidenskabelige” mening er eftervirkninger af The Big Bang kan jeg ikke se andet, end at det beredskab man kan stable på benene er i småtingsafdelingen. Vi kan evakuere, anskaffe os masker, så vi ikke indånder giftige gasarter, vi kan have et konserveslager MEN vi kan jo ikke pakke alle skove og afgrøder ind i plastik – hvor skulle i også i givet fald gøre af asken bagefter.Og vi må ikke glemme at naturkatastrofer ikke kun forekommer på den rige del af kloden.
    Nej, menneskeheden må vist lære at erkende at mod jordens kræfter er vi ligeså dårligt stillede som dinosaurerne var!
    I skrivende stund er asken allerede begyndt at genere, så timingen til en debat er fin, men de få indlæg taler vist for sig selv – tanken om beredskab er utopi!

  14. Af A P

    -

    @ Aagaard

    Ovenfor påstår du, at “Ovenstående blog handler kun perifert om klima”.

    7 af dine seneste 8 blogs har handlet om klimaet. Og tæller man kategori henvisninger ovenfor, så fremstår samme emne som en klar vinder.

    Sagen er vel, at du ynder at lege med halvvidenskabelige dommedags profetier.

    Går den ene ikke i opfyldelse, kan man altid opfinde en ny. Og gerne en uforudsigelig katastrofe, som kan komme om “…..12 måneder eller først om 100 år”. Svært at modsige den type profetier.

  15. Af Hildur Jonsdottir

    -

    Flot artikel, Lars Henrik

    Som en islænding, opvokset med fortællinger, skrivelser, indlæring og viden om vores natur, ved jeg, at du ikke overdriver naar du beskriver mulige fölger af et Katla udbrud i Island. Selv bor jeg ca 80 km fra scenen. Nord Europa oplever nu virkningerne af udbruddet i Eyjafjalla-gletscheren,som er drastiske nok. Ingen kan vide hvor længe det varer, selv om udbrudde der “plejer” at vare i op til to aar, dog ikke lige aktive hele tiden. Vindretninger og -styrke, askens stofindhold etc har stor betydning for fölgene i hemispheren. Men et Katla udbrud kan og sandsynligvis vil blive ca 100 gange större. I den nationale og international presse i dag, er det blevet bemærket, at myndighederne har været meget effektive og befolkningen godt forberedt. Faktist skete evakueringen INDEN udbruddet startede, saa godt paa vagt er vores videnskabsmænd og alarmberedskab. En af grundene til det, er at i mange aar har myndighederne övet hele befolkningen i omegnen og udviklet deres beredskab, netop fordi et udbrud i Katla kan forventes inden alt for længe. I skrivende ojeblik, befales der en anden og större evakuering, fordi et nyt flod er paa vej.

    Det bringer mig til den aktuelle aarsag til min skrivelse.Jeg ville kommentere det fölgende,du skrev:

    “I geologisk forstand er Island enestående. Ingen andre landområder på kloden befinder sig direkte over såvel en spredningsryg som et hot spot – de to vigtigste årsager til vulkanisme.”

    En anden enestaaende ting er at de fleste af vores aktive vulkaner ligger under gletschere. Det medförer massive flode,som er lige saa ödelæggende i vores natur som lavaen og asken. Asken bliver faktist værre naar udbruddet sker unden is. Dette er tilfældet med det nuværende udbrud, men det, som vi frygter ved et Katla udbrud er ikke mindst flodene.
    Igen, Lars, flot artikel, og de mulige klima- og miljömæssige fölger af et Katla udbrud for hele den nordlige klode er slet ikke overdrevet.

  16. Af Martin Andersen

    -

    Ja, nu er det vel næsten ikke spekulationer længere. Asken fra Eyjafjallajökull har netop nået Danmark og lammet lufttrafikken fuldstændigt i hvem ved hvor mange dage!

    Jeg håber Anders Nilsson har røde ører, da han skriver:
    “Nu hvor gassen er gået af klimaballonen, forsøger Berlingske Tidendes katastrofejournalist sig med Islands vulkaner.

    Næste gang bliver det vel “kuglelyn”. Det var et vældigt populært skrækscenarie i 1950?erne, uden at vi af den grund nogen sinde fik det oplevet :-)”

    Godt nok er Katla ikke gået i udbrud, men mange eksperter peger på at der er overhængende fare for at den gør det i forbindelse med udbruddet af Eyjafjallajökull, da den har gjordt det de sidste tre gange hvor vulkanen har været i udbrud – skæmmende læsning, og man sidder med en bittersød fornemmelse efter at have læst Anders Nilssons indlæg…

  17. Af Hildur Jonsdottir

    -

    Igen et indlæg, en tilföjelse.

    For os moderne mennesker i nutiden er vores historiske hukommelse meget ringe. Vores eget liv er saa uendelig kort i forhold til jordens/klodens. Vi reagerer ikke paa viden om virkningerne af et udbrud i Eyjafjalla-gletscheren i 1821-1823. Vores hukommelse har glemt alt om Katla udbruddet i 1918. Europas störste vulkanudbrud i historisk tid, Laki-udbruddet i 1783- 84 i Island, er der næsten ingen i omverdenen som ved noget som helst om. Vores egen “tid” er ikke i “sync” med naturens.

    I Island, er vi opvokset med en enorm mængde historier fra disse tider. Det er historier fra vores formödre og forfædre. Selv har jeg en morfar i live, 101 aar, som oplevede Katla udbruddet i 1918.

    Alle disse udbrud i Island -ganske nylige i forhold til jordens eller naturens tid, har, ifölge vores geologer, historikere og alle slags andre videnskabsmænd, haft store virkninger. Paa klima, sygdomme, brist paa höst – virkningner paa levevilkaar i store dele af kloden. Mest i Nord-europa, men ogssa i USA og flere steder. Nu mener mange videnskabsmænd at netop udbruddet i Island i 1783 skabte kartoffel-krisen i Irland som medförte den drastiske irske hungersnöd, som i gengæld förte til den massive emigrering til USA sammen med andre faktorer. Overalt i Europa blev der berettet om “taage”, “sorte sommere”, dunkle tider, koldt vejr, brist paa höst. Ogsaa i USA. Ingen i den tid kunne forklare hvorfor. Som fölge af Laki-udbruddet i Island döde först kvæg pga forgiftning og aske som laa over græsset, og derefter en tredje del af Islands befolkning pga hunger og forgiftningssygdomme.
    I disse aar, 1783, 1821, 1918, var verden en smule anderledes end den nu er. Ingen flytrafik, ingen internationel nyhedsformidling som paa sekunder er naaet rundt om kloden. Inget alarmberedsskab, ledet af moderne, enormt flotte geologer og videnskapsfolk paa alle mulige fronter.
    Til sidst – en hilsen fra Island til resten af verden – vi bor engang paa den samme klode.

  18. Af Viggo Christensen

    -

    Hil Lars og Hildur.

    Fantastisk spændende og rigtig velskrevet læsning. Superfedt med videnskabelig og historisk opdatering.
    Tak for det

  19. Af Trine Louise » Hvad nu hvis….

    -

    […] nu hvis det ikke stopper i løbet af et par dage? Hvad hvis Katla går i udbrud og disse problemer fortsætter i årevis? Hvad sker der […]

  20. Af poul pava

    -

    har haft min dødningehoved drage 5 kilometer oppe i luften idag -der var ingen aske på den overhovedet -det ku jeg konstatere da jeg endelig fik den trukket i ned igen -det med andre ord varm luft lissom deres økonomi er det på Island -cimber air og alle de andre svumpukler ka flyve i 5 kilometers højde og så se at lette røven og så få startet samtlige yetjavere op så vi ka kommer afsted igen pp

  21. Af Søren Nicolaisen

    -

    O-B-S—V-I-G-T-I-G—O-P-L-Y-S-N-I-N-G—

    Hej, er der andre af Jer som har lagt mærke til hvor ren og naturlig himlen ser ud.

    Disse dage er ideelle til at studere flyenes kondensstriber –den såkaldte ‘dimming’s — effekter på skydannelsen, og jeg håber at de relevante forskere er ‘up to the task’.

    Hvad som er 100 % sikkert er at i disse dage er ingen skyer dannet af flyenes motorers udstødnings kondens – og jo flere dage forskere har til at studere det, desto bedre grundlag er der for at fastslå i vor høj grad flyene medvirker til at lave skyer.

    Selv har jeg ikke været ude at flyve siden 1999. Det påhviler jo os alle at udvise ansvar. Jeg tror på at hvad du gør kommer til at ramme dig en skønne dag. Enten på den ene eller anden måde. F.eks Uffe Elleman har jo et stresset, slidt og forjaget udtryk – og det tror da pokker sådan som han farer rundt omkring i verden – til alle mulige møder som han selv skønner vigtige. Men her er det vigtigt at huske på at han som bliver hjemme står sig bedre på den yderste dag, når regnskavet skal gøres op. Her vil Skt. Peter sige: Hvordan er det du har ligget og ræcet rundt på himmelen – du kan tage elevatoreren ned til hvor du hører hjemme.

  22. Af Benedicte Lundgreen

    -

    Bevares, vi har ytringsfrihed her i landet, men hvorfor dog disse uvedkommende og useiøse indlæg i en alvorlig debat ???
    Tak til Hildur og med hilsen til resten af den i forvejen hårdt trængte befolkning i Island !

  23. Af Jesper Pedersen

    -

    Jeg ved ikke om vi skal have et beredskab og jeg er ikke faglig kompetent til at give gode råd – og vil heller ikke komme med køkkenbordsvidenskab.
    Dog vil jeg blot sige, at det er synd for den islandske befolkning, at de skal gå igennem mere end de allerede økonomisk gør. Det økonomiske morads er et resultat af meget få grådige islændige. Men naturen skelner ikke mellem retfærdig og ikke retfærdig.
    Og det er vel også ganske sundt for os “mainland” europæere at mærke, hvem der egentlig bestemmer? Det gør naturen nu engang. Hvad enten vi, flybranchen eller Stig Elling kan lide det eller ej.

  24. Af Gunnar Ericsson

    -

    Der kaldes ikke “hot spot” det der er under Island. Jorskorpen har en spräcke der går helt fra Nordatlantren till Sydatlanten. Det eneste sted den “går på land er Island”.
    Derimod er der en “hot spot” under Hawaii

  25. Af Lars Henrik Aagaard

    -

    @ Hildur Tak for dine smukke beskrivelser fra landet af ild og is

    @ Søren Nemlig! Det er dybt interessant med en himmel uden contrails. Ikke set siden 9/11 i USA. Bør studeres.

    @ Gunnar. Vrøvl. Island er det eneste landområde på Jorden, der ligger over SÅVEL en hot spot SOM en spredningszone (den atlantiske havbundsspredning).

  26. Af » Askepanik - blogs.berlingske.dk

    -

    […] […]

  27. Af John Ståhle

    -

    Inden vi nu går helt i panik:

    “The present volcanic respose is among the longest known in historic times, but monitoring of ground deformation and seismicity does not reveal any signs of reawakening.”

    – om Katla ifølge Nordisk Vulkanologisk Center på Island
    earthice.hi.is/page/ies_katla1918

  28. Af Igor Szyporyn

    -

    Det er lidt sjovt med folks egne observationer som skulle være bedre end det det etablerede videnskabelige samfund kan finde frem til.

    Specielt syntes jeg at drage historien er ret fin – ret dum, men ret fin til at vise præcis hvorfor skomageren skal blive ved sin last.

    Hvordan kan du finde på at sammenligne din stort set immobile drage med et fly der bevæger sig med flere hundrede kilometer i timen – og jo det har en betydning! Desuden har det også en betydning i hvilket luftlag du befinder dig i da det er sagt der er forskellige mængder af aske i forskellige luftlag.

    Eksempel – prøv at køre din hånd igennem noget sand ganske stille og roligt, prøv derefter at stikke din hånd ind i en stråle fra en sandblæser. Eksemplet her er selvfølgelig forskellen på din immobile drage i forhold til et fly med flere hundrede kilometer i timen.

    Ydermere er jeg SÅ træt af den manglende saglighed i debatten efterhånden. De DUMMESTE ting bliver sagt og taget for gode varer – hvordan kan det ske. F.eks kan vi tage Hr. Sørdahl’s idiotiske udtalelser (det er ikke en flaming – det er en konstatering, siger man dumme ting, må det vel forventes man bliver opfattet som en idiot.) Det viser sig f.eks i folks manglende forståelse for retskriving, det starter der, og ender som regel ved at man kun intereserer sig for Paradise Hotel, ikke kan stave sit eget navn og kommer med totalt hovedløse selvopfundne teorier som man mener er bedre end dem folk der har arbejdet med dette i mange mange år (og som ved hvad de snakker om)…

    F.eks udtalelsen:
    “Hvis diverse naturkatastrofer på vores klode efter min “uvidenskabelige” mening er eftervirkninger af The Big Bang kan jeg ikke se andet, end at det beredskab man kan stable på benene er i småtingsafdelingen.”
    Fik mig til at le ret meget… ALT ER EN EFTERVIRKNING AF BIG BANG – men at knytte big bang direkte til noget som helst andet en dannelsen af solsystemer el. lign er vidst at skyde ret meget ved siden af.. mine tømmermænd i går er en eftervirkning af big bang følger man den samme logik (eller mangel på samme)

  29. Af Igor Szyporyn

    -

    Ups skomageren bliver ved sin læst, ikke sin last lol (det kan han da godt også men…)

  30. Af animal sex sister animal sex sister

    -

    thanks for posting. Great article.

Kommentarer er lukket.