100.000 døde, 200.000 – nogen højere?

Af Lars Henrik Aagaard 52

Jeg fik en ”Breaking news”-alarm fra CNN i min inbox onsdag aften:

”Flere hundrede tusinde er døde i Haitis jordskælv, siger premierministeren.”

Senere samme aften begyndte flere internationale medier at berette om, at ”dødstallet kan blive lige så stort som under den store tsunami i Asien i 2004.” Det vil i givet fald svare til op mod en kvart mio. mennesker.

De høje estimater blev også videregivet af danske medier – næsten som om, der er en kappestrid i gang med det formål at overgå hinanden i død og ødelæggelse.

Lad mig indledningsvist slå fast, at jeg ikke fuldstændig vil udelukke, at dødstallet efter den frygtelige naturkatastrofe i et af Jordens fattigste lande kan ende på over 100.000. Men jeg tvivler.

Det er på ingen måde i et forsøg på at reducere katastrofens og tragediens omfang. Den er frygtelig og kan meget vel være den mest omfattende siden Sichuan-skælvet i Kina i maj 2008, da op mod 70.000 mennesker omkom.

Tilmed har det aktuelle jordskælv ramt et land, der i forvejen er tvunget i knæ af fattigdom, korruption, omfattende kriminalitet og orkankatastrofer. Behovet for nødhjælp – og for dit og mit bidrag – er dermed akut.

Mit sigte er med andre ord udelukkende at forholde mig til kendsgerningerne, så lad os se nærmere på dem.

Jordskælvet, der havde epicenter cirka 15 km sydvest for Haitis hovedstad Port au Prince, havde ifølge USA’s geologiske undersøgelser USGS en styrke på 7,0 på den såkaldte momentskala. Det svarer også så nogenlunde til 7 på den mere folkelige richterskala.

Ifølge alle tilgængelige oplysninger har et jordskælv med en styrke på omkring 7 aldrig slået bare i nærheden af 100.000 smennesker ihjel.

Tsunamikatastrofen i Det Indiske Ocean 2. juledag 2004 blev udløst af et jordskælv på gigantiske 9,3 richter – svarende til en energiudfoldelse mere end 1.000 gange større end skælvet i Haiti.

Den gængse opfattelse er, at et enkelt trin op på den logaritmiske richterskala – f.eks. fra 7 til 8 – tidobler energiudfoldelsen. Det er imidlertid forkert. Det er kun udsvinget på seismografen, der bliver ti gange større. Energiudfoldelsen bliver næsten 32-doblet, hvilket indebærer, at et hop fra 7 til 9 stort set tusinddobler styrken målt på ren energi.

I den kendte verdenshistorie har der formentlig været færre end 15 jordskælv, der kostede 100.000 mennesker eller flere livet, og de har – så vidt vides – alle haft en styrke på over i hvert fald 7,5. Yderligere kendetegnende for disse omfattende naturkatastrofer er, at flertallet af dem blev udløst relativt nær jordoverfladen – ligesom Haiti-skælvet – og tæt på eller direkte under millionbyer.

Tænk f.eks. på Tokyoskælvet i 1923 (143.000 døde) eller Tangshanskælvet i Kina i 1976 (over 250.000 døde).

Hvad der yderligere taler til fordel for, at forholdsvis mange undslap Haitiskælvet med livet i behold, er, at det fandt sted i fuldt dagslys, kl. 16.53 lokal tid tirsdag eftermiddag. Mange befandt sig på gader og stræder. Man blev ikke bogstavelig talt taget på sengen og havde dermed en vis chance for at nå ud i relativt større sikkerhed, før bygninger ramlede helt sammen.

I nyere tid gør en enkelt jordskælvskatastrofe sig imidlertid bemærket ved et usædvanligt misforhold mellem antal dræbte og skælvets styrke. Det er det iranske Bamskælv 2. juledag 2003. Det kostede op mod 30.000 mennesker livet, selv om styrken var på forholdsvis beskedne 6,6.

Den oldgamle handelsby Bam var imidlertid præget af høje og tunge, lerklinede huse, der styrtede sammen som tonstunge dødsfælder over deres beboere.

Noget lignende gjorde sig gældende i Haitis hovedstad Port au Prince, hvor byggestandarden ligger uendelig langt fra de på én gang fleksible og bundsolide jordskælvssikrede højhuse i f.eks. Los Angeles eller Tokyo. Men igen. Bamskælvet fandt sted kl. 5.26 om morgenen, mens de fleste stadig lå og sov.

Det gjorde befolkningen også i millionbyen Tangshan halvanden hundrede kilometer øst for Beijing, da et jordskælv på lige omkring 8,0 og altså med ca. 30 gange større kraft end Haitiskælvet ramlede løs direkte under byen natten til 28. juli 1976. Her boede størsteparten af befolkningen i fire-fem etagers beboelsesejendomme, der styrtede sammen som korthuse under skælvet, der efterlod byen som en Hiroshima-lignende slagmark.

Med et sted mellem 250.000 og en halv million døde blev Tangshanskælvet den mest dødbringende jordskælvskatastrofe i over 400 års verdenshistorie, men man må desværre erkende, at risikoen for en lignende uhyrlig katastrofe er stigende.

I al sin gru kunne Port au Prince med dens ca. 1,7 mio. indbyggere være et bud, men som sagt – jeg tvivler.

Stigende befolkningstal, først og fremmest i udviklingslande og dertil ofte i områder præget af kraftig seismisk aktivitet eller med hyppig orkanaktivitet, er en sprængfarlig cocktail, der i tiltagende grad manifesterer sig i klodens sårbare egne.

Tag Dhaka i Bangladesh (13. mio. indbyggere og oversvømmelsestruet), Ho Chi Minh City i Vietnam (ni mio. indbyggere – oversvømmelsestruet), Teheran og Istanbul i henholdsvis Iran og Tyrkiet (begge ca. 13 mio. indbyggere og begge jordskælvstruede), Lima i Peru (otte mio. indbyggere – jordskælvstruet), Napoli i Italien (tre mio. indbyggere og vulkantruet) eller førnævnte Tokyo i Japan (34 mio. indbyggere og jordskælvstruet).

Der er desværre lagt i gryden til talrige nye dødbringende naturkatastrofer i fremtiden. Og i den forbindelse gør jordskælv sig uheldigt bemærket som katastrofetypen, der er praktisk taget umulig at varsle om – i modsætning til orkaner og i et vist omfang vulkanudbrud. De kommer – ikke som et lyn fra en klar himmel – men som et næsten uforudsigeligt dødsstød fra Moder Jord.

Imens må vi vente endnu nogle dage eller uger på at få oplyst det officielle dødstal fra Haiti – hvis det overhovedet nogensinde lykkes for landets amputerede myndigheder at danne sig et overblik over katastrofens reelle omfang.

52 kommentarer RSS

  1. Af Lars Henrik Aagaard

    -

    Hvis der overhovedet er nogen, der følger med på denne blog mere, vil det formentlig vække en vis interesse, at jeg muligvis har ret alligevel:

    http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-13606720

  2. Af work-life-balance

    -

    Freundschaft | daenke…

    […]wie ich in diesem interessanten blog gefunden habe[…]…

Kommentarer er lukket.