Onkel Sams samvittighed

Af Lars Henrik Aagaard 61

Hovedparten af klodens lande er i øjeblikket sure på USA – og med god grund.

Som perler på en snor offentliggør industrialiserede lande i øjeblikket deres fremtidige klimapolitik med udledningsmål for 2020, og selv udviklingslande som Brasilien og Mexico følger trop.

Ja, selv Kina kommer muligvis til klimaforhandlingerne i København med et årstal for, hvornår landets udledninger vil toppe.

Der synes med andre ord at være en global forståelse og vilje til at føre vores fælles klode nogenlunde sikkert gennem klimakrisen og dermed gøre et velment forsøg på at holde temperaturstigningen under to grader yderligere i resten af århundredet.

Naturligvis kunne man have håbet på større og mere ambitiøse udspil, og naturligvis er der fortsat mange knaster, der skal udjævnes i en global klimaaftale, ikke mindst i spørgsmålet om klimahjælp til udviklingslandene, der uforskyldt rammes hårdere end de fleste andre lande af klimaforandringer.

Men fra USA har man foreløbig kun modtaget floromvundne formuleringer, som ikke hviler på et parlamentarisk beslutningsgrundlag.

Den amerikanske kongres synes at have uendelig svært ved at sluge større begrænsninger i landets fremtidige udslip af drivhusgasser, og den nye amerikanske klimalov, der kommer til at indeholde sådanne tal i en mere og nok snarere mindre uambitiøs form, hænger i lovgivningsmæssig kø og har ikke udsigt til vedtagelse før engang næste år.

Denne politiske handlingslammelse er den ubetinget vigtigste – hvis ikke eneste årsag – til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen som vært for den kommende FN-klimakonference for godt tre uger siden måtte meddele den undrende verdensoffentlighed, at man nu stiler mod en politisk bindende aftale i København og ikke, som det ellers lå i kortene, mod en juridisk bindende traktat.

Det sidste lader sig nemlig ikke gøre uden konkrete tal og målsætninger fra historiens største CO2-udleder.

Og det er jo det, vi taler om: Historiens største CO2-udleder.

Siden industrialiseringen satte ind i midten af 1700-tallet, har USA haft ansvaret for rundt regnet 30 procent af al global udslip af menneskeskabt kuldioxid.

Samtidig taler vi om en nation, der i dag repræsenterer rundt regnet 4,5 procent af verdensbefolkningen – altså en udledningsfaktor i USA’s favør eller rettere disfavør på næsten syv i forhold til befolkningstallet.

Man kan også formulere det på en måske endnu mere iøjnefaldende måde:

Den amerikanske delstat Texas og dens cirka 24 mio. indbyggere udleder på årsbasis lige så mange menneskeskabte drivhusgasser som hele det afrikanske kontinent med dets én milliard indbyggere.

Alligevel er amerikanerne mestendels i stand til at snakke – ikke handle – i forhold til den klimaulykke, der truer hele verden, og som amerikanerne har op mod en tredjedel af ansvaret for.

Det siges måske ikke højt og direkte i Nairobi, New Delhi og Jakarta, men der er absolut ingen tvivl om, at i det internationale klimadiplomati anses amerikanerne i dette spørgsmål for dybt arrogante for ikke at sige egoistiske.

Den indiske miljøminister Jairam Ramesh kaldte forleden i Berlingske Tidende den foreløbige, men altså end ikke vedtagne amerikanske klimamålsætning for ”skuffende”. Og hvordan skal han næsten også kunne anvende et andet superlativ, når det eneste, verden endnu har hørt fra USA, svarer til en CO2-reduktion i 2020 på sølle fire pct. i forhold til 1990.

I det mindste er der i USA begyndt at indsnige sig en vis forståelse for, at der er noget fundamentalt galt i det rige land, hvis det – ligesom det var tilfældet i forbindelse med Kyototraktaten – kommer til at blokere for en effektiv global klimaaftale

Den fremtrædende blogger David Roberts er endog gået så vidt som til at beskrive situationen som ”grotesk udemokratisk”.

Det sker i en hudfletning af det på mange måder besynderlige amerikanske lovgivningsapparat, hvor 34 senatorer (ud af 100 i alt) fra tyndt befolkede ”bondestater”, der repæsenterer sølle 7,4 pct. af den amerikanske befolkning, i princippet er i stand til at blokere for en ny lovgivning, f.eks. en ny amerikansk energilov.

”Landet kan bare ikke styres på denne måde. Og som en konsekvens kan verdenssamfundet ikke samarbejde effektivt for at imødegå klimatruslen,” skriver David Roberts.

Jeg har ikke dyb indsigt i det amerikanske politiske system, herunder hvor påvirkelige især republikanske senatorer måtte være over for pres fra lobbyister i olieselskaber eller tunge industrivirksomheder.

Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de to republikanske senatorer fra oliestaten Texas, hvor flere mennesker end i nogen anden stat kører i tørstige firehjulstrækkere og i øvrigt har fuld blæs på airconditioneringen, vil stemme nej til en amerikansk klimalov, sådan som Obama helst ser den.

Kloden er dobbelte ofre for amerikanerne – først i form af umættelig fossile afbrændinger, dernæst i form af politisk handlingslammelse.

Jeg ved godt, at USA også bidrager til klimaløsningen, ikke mindst i form af store investeringer i forskning og udvikling af ny grøn teknologi. Men hvor er landets sande globale samvittighed henne i dette spørgsmål?

Og kan præsident Obama være bekendt at modtage Nobels Fredspris 10. december i Oslo, hvis historiens største CO2-udleder blokerer for en sand global og ambitiøs klimaaftale?

Han har i hvert fald et problem.

61 kommentarer RSS

  1. Af Liberty Frihed

    -

    Hahaha, nu har Berlingske skrevet om historien (det tog et par dage at finde en grimasse der kunne passe). Og ja, den er præcis så lam og ensidig og substansløs som man kunne forvente. Hold da op, hvor er jeg glad for, at jeg opsagde det Berlingske-abonnement.

  2. Af peter g

    -

    Halleluja. Så er Tanten vågnet op – et døgn efter resten af verden.

    Meeeen: nu inden alle frådende kaster sig over fx Jones og hans “trick” – prøv lige at læse dette her : http://www.dailytech.com/article.aspx?newsid=16889&commentid=514406&threshhold=1&red=3724#comments (en kommentar til den afslørende artikel allerede refereret til tidligere her i tråden). Når ting bliver taget ud af kontekst, så kan man få hvad som helst frem.

  3. Af Jørgen F.

    -

    …ok artikel – man kan ikke forvente at Eigil Kaas overgiver sig på 1. dagen af den nye verdensorden :-)

    Men det ville stadig være godt om DMI – Eller Kaas – kommenterede på hvorfor man anvender 1960-90 som ‘normal’ – når nu ½ af de seneste 100 års isvintre faldt mellem 60 og 90?

    Og hvorfor Landbohøjskolen – midt på Frederiksberg – anvendes som den ene af 2 danske målestationer , der indberettes internationalt?

  4. Af Liberty Frihed

    -

    @Jørgen F

    Hold nu op – Paven svarer da heller ikke på spørgsmål fra kættere, vel? :)

    Hvis det ikke var fordi at disse personers fiflerier og politiseringer og ragen til sig af fine jobs og forskningsmidler og meget mere, så kunne det være meget sjovt det hele. Men det handler om tusindevis af milliarder, vores fremtidige velstand og frihed eller undertrykkelse og fattigdom.

  5. Af Michael Sjøberg

    -

    Så vidt jeg har læst mig frem til, så er der flere afsløringer in the pipeline.

  6. Af Lars Henrik Aagaard

    -

    @ ALLE

    Jeg har netop afleveret en ny blog: “Klimakriminalitet”:

    http://videnskabet.blogs.berlingske.dk/2009/11/23/klimakriminalitet/

    Jeg beder derfor om, at man fører diskussionen om den den store klimahackersag der og udelukkende anvender denne blog til debat om USAs manglende udspil til en global klimaaftale.

    LHA

  7. Af Niels OZ

    -

    Internationale politikere drømmer om at finde en skattekilde kilde, som ikke er undergivet national parlamentarisk kontrol af folkevalgte politkere. CO2-myten er som skabt til at skabe den første ikke nationale skat, som ikke kontrolleres af folkevalgte.
    Heldigvis fik KINA forklaret USA at tiden ikke var inde til den slags ræve-strege og så døde enhver ide on en klimaaftale.. uden penge fra USA ingen aftale.
    Imellemtiden vil virkeligheden så påvise at de globale opvarmnings teorier er ligeså luftige advarsler mod en ny IS tid fra 1970erne fra de samme klimaforskere, hvis emal’s nu blir studeret intents for at finde ud af i hvor høj grad der er tale om koordineret videnskabeligt bedrageri.

  8. Af Michael Petersen

    -

    Hold da op hvor er der mange bloggere her, der må kører rund i SUV’s og hader alle der bare antyder, at Deres svineri måske ikke er helt i orden. I omtaler AGW som en religion, men det er Jeres skepticisme der er som en religion – I har aldrig og vil aldrig vedkende at menneskelig rovdrift på jordens ressourcer og ligegyldighed overfor forurening, har en negativ effekt på planetens ve og vel – herunder på planetens klima. Hvis I vedkendte dette, ville I dermed vedkende at det ikke ville være så godt at køre rundt i Jeres SUV’s i flade Danmark, og det ville jo være blasfemi. I tager hvilken som helst lille undskyldning, lille fejl i billedet og blæser det op til at sige, at så må hele ideen om AGW være forkert. Så ynkeligt!! Det er så tydeligt Jer der har en religion – og Jeres religion hedder egoisme!!

  9. Af Ole Juul

    -

    Koyoto drejede skuden lidt i positiv retning af at opføre sig ordentligt.

    Mødet i København vil med usvigelig sikkerhed dreje videre, så vi kan nyde at temperaturen de facto er faldet.

    At tro at “man” kan stille det juridisk bindende resultat op, før mødet er gennemført, -er tilbage til hagesmæk-stadiet, eller lidt i stil med SF-Willey som også lover rumpetten ud af bukserne, uden udsigt til “langtidsholdbart”.

    Hvad med lidt realisme.

  10. Af Karsten Nielsen

    -

    Kan vi komme videre – og bort fra alle disse beskyldninger og stærke følelser på¨denne blog? De handler vist om noget andet end klimaet.Jeg mener, at den grundlæggende artikel rejser et væsentligt spørgsmål, nemlig risikoen for at USA ved sin tilbageholdenhed reducerer muligheden for en ordentlig aftale, som er helt nødvendig. Min tanke er: behøver det egentlig at ske? Er vi alle så afhængige af USA.s nuværende indstilling.Hvad med at så mange som muligt går foran og definerer det, som alligevel og nødvendigvis bliver fremtiden. Mon så ikke at de kommer på andre tanker – også i USA.

  11. Af cialis cialis

    -

    cialis cialis sin receta

Kommentarer er lukket.