Olsenbanden har højdesyge

Af Lars Henrik Aagaard 9

Bortset fra verdens uheldigste selvmål og pinagtig mangel på angrebstalent var der to ting, der i den grad sprang i øjnene under landsholdets indledende VM-gruppekamp mod Holland i Johannesburg.

Den ene var træfusikkerheden – især på de lange afleveringer. Den anden var, hvor ualmindeligt trætte og vejrhivende Morten Olsens tropper så ud fra midten af anden halvleg og kampen ud.

Det var naturligvis højden, der gjorde det. Lavlandsdanskerne var pludselig henvist til at spille fodbold 1.701 meter over havets overflade – en omstændighed, som ingen træner eller holdlæge bør undervurdere.

Nu ved jeg godt, at danskerne fra 29. maj til 5. juni højdetrænede i Sydafrika. Men siden har de haft basecamp ganske få meter over havets overflade – i Knysna ved landets sydkyst. Spørgsmålet er dermed, om landsholdet trods de indledende gode takter står næsten uforberedt på at spille i højderne.

Lad os se på, hvad der sker med en bold og 11 spillere, der skal suse rundt på en græsplæne næsten to kilometer over havet.

I 1.700 meters højde er luften væsentlig mindre iltmættet og tæt end ved havoverfladen.

Det første har en markant indflydelse på spillernes udholdenhed. En grundregel siger således, at tidspunktet, hvor udmattelse ved krævende fysisk udfoldelse sætter ind, ankommer omtrent 14 procent tidligere for hver 1.000 meter, man kommer op i højderne. Det skyldes naturligvis, at et lavt iltindhold i luften har en tilsvarende negativ effekt på kroppens evne til at optage ilt i blodet.

Af samme årsag lyder rådet fra det internationale fodboldforbund FIFA (der på et tidspunkt alvorligt overvejede at forbyde landskampe i over 2.500 meters højde), at fodboldspillere bør anvende mindst tre dage på akklimatisering, før de spiller en kamp i højderne.

Olsens tropper ankom til Johannesburg godt halvandet døgn før kampstart mod Holland.

Det andet forhold, lufttrykket og dermed lufttætheden, har en markant indflydelse på boldens opførsel.

Det kan man bl.a. læse om i en meget interessant artikel fra 4. juni-udgaven af det britiske videnskabelige tidsskrift New Scientist.

For hver 1.000 meters stigning falder lufttrykket og dermed lufttætheden, groft sagt, med 11 procent. Det indebærer, at det atmosfæriske tryk på Johannesburgs Soccer City-stadion, hvor Danmark spillede mod Holland, kun er omtrent 81 procent af trykket i landsholdets basecamp.

Den forskel har afgørende indflydelse på en fodbolds hastighed og spin – og dermed på hvordan en fodboldspiller bør sparke til den i forvejen meget livlige Adidas VM-bold oppe i højderne.

New Scientist har bl.a. foretaget følgende beregning:

Forestil dig et veltilrettelagt spark, der 18 meter fra målet sender bolden præcist af sted mod det øverste venstre målhjørne med en kraft, der giver den en middelhastighed på 22,8 meter i sekundet. Derved stryger bolden over mållinjen oppe i trekanten 0,817 sekunder efter sparket.

Men flytter man et fuldstændigt tilsvarende spark op i 1.700 meters højde, rammer bolden overliggeren, og det gør den efter bare 0,801 sekunder, svarende til to bolddiametre foran sin fætter fra havoverfladen.

I højderne må fodboldspillere altså ikke bare vænne sig til mindre ilt, men også en hurtigere bold, som er sværere at få til at dykke og skrue.

Det kræver simpelthen større teknisk kunnen at være fodboldspiller 1.700 meter over havets overflade. Man skal ramme bolden en anelse lavere, tilføre den mere spin og i det hele taget behandle den mere behersket end ved havoverfladen. Og samtidig skal målmanden kunne reagere hurtigere, ikke mindst ved straffespark.

Landsholdspilleren Martin Jørgensen hævdede en uge før Holland-kampen, at danskerne udmærket var klar over disse forhold.

Men i så fald må han være noget nær den eneste danske spiller, der har læst på lektien, idet han stort set leverede den eneste præcis lange aflevering i kampen mod Holland – et velafmålt skud tværs over banen til Dennis Rommedahl i det 34. minut. En iøjnefaldende stor del af de øvrige danske langskud og scoringsforsøg røg enten ud over sidelinjen eller over målet.

Problemet er, at danskerne også i de to næste og måske sidste VM-kampe skal spille i højder, der er store nok til at volde vanskeligheder for både boldpræcision og iltoptagelse.

Kampen mod Cameroun 19. juni spilles i Pretoria i 1.369 meters højde, mens kampen mod Japan 24. juni spilles i Rustenburg i 1.179 meters højde.

Hvorfor DBU og Morten Olsen i netop den situation har valgt at have base ganske få meter over havoverfladen må stå som lidt af en gåde – ikke mindst når man samtidig ved, at kroppens præstationsevne yderligere svækkes i de første dage efter tilbagevenden fra højder til lavland.

Som lavlandsfolk står danskerne ikke specielt godt rustet til det første verdensmesterskab i 24 år, der spilles i relativ tynd luft. Her har sydamerikanerne, ikke mindst mexicanerne, til gengæld en indlysende fordel. Mexicos nationalarena, Azteca Stadion i Mexico City, ligger nemlig 2.288 meter over havoverfladen.

Skal vi på den baggrund gætte på, at Mexico når meget langt i turneringen – og længere end de højdesyge danskere.

9 kommentarer RSS

  1. Af Kim Olsen

    -

    Interessant!

  2. Af Steffen Frølund

    -

    Meget interessant analyse, men den falder lidt til jorden når Hollænderne som bord gns. minus 3 meter under havet vandt over os!:)

    Med andre ord, så gælder effekterne vel for alle lande herunder tysker, spanierne, englænderne, brasilianerne og argentinerne som alle må siges at være blandt favoritterne!

    Derved ligger problemet nok nærmere i hvordan danskerne tackler højdesygen, deres grundform og/eller deres tekniske evne til at omstille sig til en anden bold opførsel.

  3. Af Carsten Bern

    -

    a) Holland højdetrænede overhovedet ikke.
    b) I 1986 spillede DK i øvrigt fremragende, teknisk fodbold, i Mexico.
    Interessant perspektiv, men lav lige hjemmearbejdet først.

  4. Af Leif Juhl Pedersen

    -

    Hvor dum har man lov til at være, denne stupide journalist burde ikka have lov til at gøre sig bemærket, Holland ligger under havoverfladen, forpulede tumpe.

  5. Af Kim Olsen

    -

    Her er en uddybende forklaring:

    Det er DFs skyld.
    Det stærkt humoristiske indslag er fundet hos en FB gruppe som kalder sig Danmarks Løver:

    “Det danske fodboldlandshold fik i dag som forventeligt og fortjent stormul ved VM i Sydafrika. Som fortjent, skriver jeg, men jeg mener nu ikke så meget i sportslig forstand, for det ved jeg ikke noget om. Men hvad har en nation, der stemmer et fremmedfjendsk og totalitært parti som Dansk Folkeparti ind i noget nær regeringsmagten, egentlig fortjent ude i den store verden, andet end nederlag?

    Så der er en vis poetisk retfærdighed i, at det formentlig netop er det danske fremmedhad og især samfundets strukturelle racisme, der er skyld i, at det gik så dårligt. Det skriver den norske forfatter Aslak Nore i en profetisk artikel fra dagens Information”

    Kan vi så få en ny regering. Helst så hurtigt at vi kan kvalificere os til mellemrunden:)

  6. Af Jakob GH

    -

    @ Leif Juhl Pedersen
    Anvend venligst et pænere sprog…
    Kan godt være at Holland ligger lavere end Danmark, men hvis deres lejr så ligger i højderne, har de jo en klar fordel… Som bloggen jo så gør os opmærksomme på. Så dit udbrud viser jo med al tydelighed, at du ikke forstår det videnskabelige i denne blog.
    Bloggen sætter jo klart spørgsmålstegn ved om valget af Knysna var det smarteste og det kan godt ligne at det ikke var det…

  7. Af Gert Hansen

    -

    Selvfølgelig virker det fjollet, ikke at være i træningslejr hele tiden i højlandet, når det er der man skal spille.

    Bortset fra det, ligger Knysna i een af Kapprovinserne, der har kølige og regnfulde vintre, som lige nu, hvor højlandet har solrige og varme dage. Valg af træningslejr i Knysna forekommer således lidet gennemtænkt. Der var ellers masser af muligheder på ‘the highveldt’.

  8. Af Peter T.

    -

    Bemærk, at det kun er Danmark, der har problemer med den tynde luft og bolden! I hvert fald hvis man skal tro sportsjournalister af tvivlsom karakter. (:

  9. Af Elmer Pedersen

    -

    Landsholdets særdeles middelmådige indsats skyldes ikke problemer ift. lav-højland, for i så fald skulle mange andre hold have det på akkurat samme måde.

    Forklaringen er derimod den såre enkle, at det danske landshold slet ikke har de kvaliteter der skal til, for at kunne begå sig til et fodbold VM 2010, og da slet ikke med et hold bestående af flere gamle, nedslidte spillere, inkl. træneren

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info