100.000 døde, 200.000 – nogen højere?

Af Lars Henrik Aagaard 52

Jeg fik en ”Breaking news”-alarm fra CNN i min inbox onsdag aften:

”Flere hundrede tusinde er døde i Haitis jordskælv, siger premierministeren.”

Senere samme aften begyndte flere internationale medier at berette om, at ”dødstallet kan blive lige så stort som under den store tsunami i Asien i 2004.” Det vil i givet fald svare til op mod en kvart mio. mennesker.

De høje estimater blev også videregivet af danske medier – næsten som om, der er en kappestrid i gang med det formål at overgå hinanden i død og ødelæggelse.

Lad mig indledningsvist slå fast, at jeg ikke fuldstændig vil udelukke, at dødstallet efter den frygtelige naturkatastrofe i et af Jordens fattigste lande kan ende på over 100.000. Men jeg tvivler.

Det er på ingen måde i et forsøg på at reducere katastrofens og tragediens omfang. Den er frygtelig og kan meget vel være den mest omfattende siden Sichuan-skælvet i Kina i maj 2008, da op mod 70.000 mennesker omkom.

Tilmed har det aktuelle jordskælv ramt et land, der i forvejen er tvunget i knæ af fattigdom, korruption, omfattende kriminalitet og orkankatastrofer. Behovet for nødhjælp – og for dit og mit bidrag – er dermed akut.

Mit sigte er med andre ord udelukkende at forholde mig til kendsgerningerne, så lad os se nærmere på dem.

Jordskælvet, der havde epicenter cirka 15 km sydvest for Haitis hovedstad Port au Prince, havde ifølge USA’s geologiske undersøgelser USGS en styrke på 7,0 på den såkaldte momentskala. Det svarer også så nogenlunde til 7 på den mere folkelige richterskala.

Ifølge alle tilgængelige oplysninger har et jordskælv med en styrke på omkring 7 aldrig slået bare i nærheden af 100.000 smennesker ihjel.

Tsunamikatastrofen i Det Indiske Ocean 2. juledag 2004 blev udløst af et jordskælv på gigantiske 9,3 richter – svarende til en energiudfoldelse mere end 1.000 gange større end skælvet i Haiti.

Den gængse opfattelse er, at et enkelt trin op på den logaritmiske richterskala – f.eks. fra 7 til 8 – tidobler energiudfoldelsen. Det er imidlertid forkert. Det er kun udsvinget på seismografen, der bliver ti gange større. Energiudfoldelsen bliver næsten 32-doblet, hvilket indebærer, at et hop fra 7 til 9 stort set tusinddobler styrken målt på ren energi.

I den kendte verdenshistorie har der formentlig været færre end 15 jordskælv, der kostede 100.000 mennesker eller flere livet, og de har – så vidt vides – alle haft en styrke på over i hvert fald 7,5. Yderligere kendetegnende for disse omfattende naturkatastrofer er, at flertallet af dem blev udløst relativt nær jordoverfladen – ligesom Haiti-skælvet – og tæt på eller direkte under millionbyer.

Tænk f.eks. på Tokyoskælvet i 1923 (143.000 døde) eller Tangshanskælvet i Kina i 1976 (over 250.000 døde).

Hvad der yderligere taler til fordel for, at forholdsvis mange undslap Haitiskælvet med livet i behold, er, at det fandt sted i fuldt dagslys, kl. 16.53 lokal tid tirsdag eftermiddag. Mange befandt sig på gader og stræder. Man blev ikke bogstavelig talt taget på sengen og havde dermed en vis chance for at nå ud i relativt større sikkerhed, før bygninger ramlede helt sammen.

I nyere tid gør en enkelt jordskælvskatastrofe sig imidlertid bemærket ved et usædvanligt misforhold mellem antal dræbte og skælvets styrke. Det er det iranske Bamskælv 2. juledag 2003. Det kostede op mod 30.000 mennesker livet, selv om styrken var på forholdsvis beskedne 6,6.

Den oldgamle handelsby Bam var imidlertid præget af høje og tunge, lerklinede huse, der styrtede sammen som tonstunge dødsfælder over deres beboere.

Noget lignende gjorde sig gældende i Haitis hovedstad Port au Prince, hvor byggestandarden ligger uendelig langt fra de på én gang fleksible og bundsolide jordskælvssikrede højhuse i f.eks. Los Angeles eller Tokyo. Men igen. Bamskælvet fandt sted kl. 5.26 om morgenen, mens de fleste stadig lå og sov.

Det gjorde befolkningen også i millionbyen Tangshan halvanden hundrede kilometer øst for Beijing, da et jordskælv på lige omkring 8,0 og altså med ca. 30 gange større kraft end Haitiskælvet ramlede løs direkte under byen natten til 28. juli 1976. Her boede størsteparten af befolkningen i fire-fem etagers beboelsesejendomme, der styrtede sammen som korthuse under skælvet, der efterlod byen som en Hiroshima-lignende slagmark.

Med et sted mellem 250.000 og en halv million døde blev Tangshanskælvet den mest dødbringende jordskælvskatastrofe i over 400 års verdenshistorie, men man må desværre erkende, at risikoen for en lignende uhyrlig katastrofe er stigende.

I al sin gru kunne Port au Prince med dens ca. 1,7 mio. indbyggere være et bud, men som sagt – jeg tvivler.

Stigende befolkningstal, først og fremmest i udviklingslande og dertil ofte i områder præget af kraftig seismisk aktivitet eller med hyppig orkanaktivitet, er en sprængfarlig cocktail, der i tiltagende grad manifesterer sig i klodens sårbare egne.

Tag Dhaka i Bangladesh (13. mio. indbyggere og oversvømmelsestruet), Ho Chi Minh City i Vietnam (ni mio. indbyggere – oversvømmelsestruet), Teheran og Istanbul i henholdsvis Iran og Tyrkiet (begge ca. 13 mio. indbyggere og begge jordskælvstruede), Lima i Peru (otte mio. indbyggere – jordskælvstruet), Napoli i Italien (tre mio. indbyggere og vulkantruet) eller førnævnte Tokyo i Japan (34 mio. indbyggere og jordskælvstruet).

Der er desværre lagt i gryden til talrige nye dødbringende naturkatastrofer i fremtiden. Og i den forbindelse gør jordskælv sig uheldigt bemærket som katastrofetypen, der er praktisk taget umulig at varsle om – i modsætning til orkaner og i et vist omfang vulkanudbrud. De kommer – ikke som et lyn fra en klar himmel – men som et næsten uforudsigeligt dødsstød fra Moder Jord.

Imens må vi vente endnu nogle dage eller uger på at få oplyst det officielle dødstal fra Haiti – hvis det overhovedet nogensinde lykkes for landets amputerede myndigheder at danne sig et overblik over katastrofens reelle omfang.

52 kommentarer RSS

  1. Af Keld Smerzen

    -

    Haiti er et land uden for lov og ret, styret af en diktator og hans gangsterbander.

    Regeringen og gangsterne har skylden for den manglende familieplanlæsning, som har muliggjort en sådan stor og forfærdelig katastrofe, med så mange mennesker.

    Det viser behovet for familieplanlægning og planlægningen af sine resourcer af fødevarer og fornuftig regeringsstyrelse.

    Den største tjeneste, som man kunne gøre Haiti, ville være at fjerne diktatoren og indsætte en midlertidig regering og militær.

    Mad og sygehjælp er kun korte løsninger. Befolkningens behov er fjernelse af ganstervældet. Man kunne håbe at det kun var gangsterne, som blev slået ihjel, men sådan er det jo desvære nok ikke. Dette er jo nok den mest hårdhændede måde at håndtere befolkningsexplosionen. Også derfor bør u-landene have indført familieplanlægning snarest.

  2. Af Ole Juul

    -

    Emnet er nok så relevant, -men overskriften er usmagelig!

  3. Af Marianne Anton

    -

    Giv dem hjælp til børnebegrænsning, ikke andet.

  4. Af Enzo .

    -

    Var det her det bedste og mest relevante du kunne bidrage med efter det som er sket på Haiti ? Sikke en maplaceret blog. Du er før afsløret som endda meget begrænset hvad angår evner indenfor det videnskabelige felt, -nu kan vi så også konstarere, at empati og situationsfornemmelse heller er er noget du er udstyret med.

  5. Af Peer Aagaard

    -

    Marianne Anton: skal du være vagt i en kz-lejr i dit næste liv? Din kommentar tager prisen som det mest ulækre og usmagelige længe sat på print.

  6. Af Keld Smerzen

    -

    Lars Henrik Aagaard, tak for et indlæg om Haiti katastrofen. et indlæg så vi læsere kan kommentere ulykken.

    Nu, på 2’den dagen efter det store skævl er du, såvidt jeg kan se, den eneste blog’er, som berører emnet. Hverken JP, Politiken eller Informanten har nogen vovet et indlæg. Hvorfor mon?

    Her kan vi udtrykke vor mening om u-landet. Det kaldes ytringsfrihed. Deltagerne er selvfølgeligt ikke enige. Det er det, som gør blogs spændende.

  7. Af Maria Holm

    -

    Tak for denne kommentar, som jeg synes er meget væsentlig.
    Lige nu er der iøvrigt kommet den første seriøse udmelding om et ca.-omfang af omkomne. Fra Røde Kors, som anslår et sted mellem 45.000 og 50.000.
    En sådan udmelding sætter naturligvis endnu mere LHAa’s kommentar i et rigtigt perspektiv.
    Ikke at dette jordskælv ikke er en katastrofe, og det er jo heller ikke det, LHAa forsøger at formulere, men det er uklædeligt, ja umoralsk, som der ved sådanne katastrofer absolut skal satses stadig højere og vildere tal.

  8. Af John Henriksen

    -

    Det er meget sørgeligt og en katastrofe for den i forvejen ludfattige og gennemkorrupte diktaturstat Haiti, hvor gennemsnitsindtægten er omkring en femmer om dagen.
    Men konkurrencen om at gøre katastrofen så stor som muligt, det er jo noget, som vi løbende ser – tag fx den frygtelige svineinfluenza-epidemi, eller alle de mennesker, der med garanti vil drukne på grund af klimaforandringer. N¨ja, den sidste katastrofe kommer jo så aldrig til at ske, fordi menneskehedens ypperligste hjerner har fundet ud af at forhindre det.
    Hvornår mon vi ser de første forslag til, hvordan de tektoniske plader kan forsynes med buffere, så vi slipper for jordskælv? Hvor er FN henne i denne sag? Men måske er den sag ikke så interessant, når der ikke er nogle grimme oliefirmaer eller kapitalister at råbe ad, men kun god, gammeldags rå fysisk natur?

  9. Af Poul Andreasen

    -

    Jeg aner en god del talfascination i Lars Henriks Aagaard’s artikel. Og det kan jeg godt genkende fra mig selv. Når vi ikke ved mere, end vi gør, er det altid – nærmest som en slags overspringshandling – god terapi at forsøge sig med lidt regneøvelser.

    Problemet med den slags regneøvelser er, at de i sagens natur aldrig blotlægger den bagved liggende menneskelige gru.

    Når vi har med et så komplekst fænomen som jordskælv at gøre, vil der med stor sikkerhed også være variable på spil, som vi ikke har kinamands chance for at skønne værdien af.

    Resultatet af den slags øvelser er derfor normalt også, at vi både bliver kaldt kynikere og tal-amatører. Mens vi i virkeligheden blot kæmper for at forstå noget, der vel dybest set ikke kan forstås til bunds.

  10. Af JM Hansen

    -

    Jeg er simpelhen en kyniker, hvad der sker i Haiti af jordskælv og omkomne. Haiti og hovedstaden Port Au Prince er et af verdens kriminelle og fattige byer på jordkloden, skal jeg så skyde penge i noget som i forvejen ryger i de forkerte lommer og på uuddannede befolkningsgrupper? Aldrig i livet, selv engang tv-nyhedernes reklameindslag om hjælpeprogrammer kan impornere mig.

    Det er så dejlig, at være tilhænger af Benthams hedonisme.

  11. Af Jens Dalsgaard

    -

    36.000.000 – nogen højere? Det er mængden af mennesker, der dør af sult hvert år. Hvorfor er det ikke Breaking News på din CNN mail hver aften? Vi mennesker ELSKER Død og Ødelæggelse så meget at vi gerne bruger deres aftener i sofaen på at glo på det i timevis. Ja, det foregår i et land, der dagligt hærges af D&Ø – men der er noget vi facineres mere af end menneskeskabt D&Ø – nemlig når moder natur dræber en hel hær af os i en ordenlig ruf. Det er som om vi kortvarigt bliver mindet om, at vi faktisk er små skrøbelige dyr, der kun er på kort visit på denne planet – inden vi forsvinder tilbage ind i vores selvfede tro på, at vi alle bør, skal og kan leve i mindst 120 år hvis blot vi lever af Chris McDonald’s armsved og stopper med at bruge CO2 i Kina så planeten stadig drejer rundt når vi runder de 100 år.

  12. Af Lars Henrik Aagaard

    -

    @Enzo
    Du har tydeligvis ikke læst min blog.

    @Maria Holm og Keld Smerzen
    Tak!

    @Jens Dalsgaard
    God pointe. Men glem ikke hvor traumatiserende det er at opleve en så omfattende katastrofe – og pludseligheden hvormed den rammer og forandrer alt. Sulten kommer snigende.

    @Poul Andreasen
    Yderst begavet kommentar, og det mener jeg virkelig

  13. Af Keld Smerzen

    -

    Hvor mange som er omkommet, kan kun gøres op i cirkatal i et sådant land. Man tæller abntallet pr. kvm. og multiplicerer det med antal kvm, som byen består af, hvad der nok heller ikke er nogn som ved noget om. Sådan, på samme måde, som man tæller duer i København.

    Man må have medlidenhed med dem som lider. For landet som helhed, ville det måske have været godt om 2/3 af befolkningen var omkommet. Så var der en chance for at landet kunne brødføde sig selv senere.

  14. Af Axel Hammershmidt

    -

    Man kunne måske spørge kokkens datter, om ‘the earth moved’ denne gang..?

  15. Af Maria Holm

    -

    @Lars Henrik Aagaard.
    Jeg har noteret mig din tak til både undertegnede og Keld Smerzen. Jeg er imidlertid ikke så glad for at være kommet i “selskab” med ham, som i sin kommentar 14.01. kl. 21:46 nu springer ud med så ubehageligt ekstreme synspunkter, at jeg er overbevist om, at også du må fortryde din tak til den herre. Desværre er sådanne ekstreme ytringer lidt for ofte at finde blandt diverse blogs kommentarer, og man forstår, hvorfor Keld Smerzen har valgt at tilsløre sin rigtige identitet.

  16. Af Keld Smerzen

    -

    Godhedens apostle har gylden tid. Jørgen Poulsen (ham som krævede et gyldent håndtryk af Dansk Røde Kors på kr. 700.000) smiler lykkeligt sammen med morgen TV2s journalister, som glæder sig over seertallet. Vi har flere gange allerede set de samme vidios fra CNN. Pengene ruller, i hastig fart, ind i nødhjælpsorganisationernes kasser. Nødlidende børn er storsellert fra landet med det største antal nødhjælpsarbejdere pr. indbygger i verden. Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors er på vej til Haiti snarest muligt for selv at inspicere elendigheden og dirigere de danske troppers kamp mod nøden. Lauritz.com holder aktion over en luksuspoker-tur til Haiti.

  17. Af Keld Smerzen

    -

    Kære Maria Holm, Jeg er klar over at man ikke bliver populær, hvis man har de helt forkerte meninger. Yd du dine bidrag. Du er et godt menneske.

  18. Af Peter Bech

    -

    Hvad er pointen? At det ikke er så slemt i Haiti, fordi det kunne blive værre andre steder eller har været værre tidligere i historien. Den pointe ville være spændende i en geografitime, men er direkte usmagelig taget katastrofens omfang i betragtning. Meget bedre er det heller ikke, hvis det handler om mediernes råben “her kommer ulven”. På dette tidspunkt, hvor vi ikke ved mere, tjener deres råben faktisk et nobelt formål, nemlig at få politikere og borgere til at handle og give hurtigt – gerne indenfor de første 72 timer. Tilbage står en usmagelig pegen fingre, jeg vide bedre, der ikke tjener, hverken skribent eller ofre særligt godt!

  19. Af Henrik Poulsen

    -

    Irrelevant blog som kun har ét formål:
    Stol aldrig på noget som helst fra nogen som helst og slet ikke fra medierne eller de offentlige myndigheder.
    Falder fint i tråd med det Fogh´ske dogme om at vi alle er eksperter i hvad som helst, og ikke har behov for at lytte til andre end os selv.

  20. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Det smerter mig, at en organisation som FN, der er fyld med specialister, der har brugt mere end halvdelen af deres liv på at studere (D.v.s., blive klogere), ikke kan finde ud af, at allerede på katastrofens förste dag, at aftale med U.S.A. at öjeblikkelig sende en eskadre af landgangsbåde, med entrepenörmateriel, som gravmaskiner bulldozere gummigede, o.s.v., samt nödhjälp iform af mad, telte, vand, og medicin, som ilöbet af 1 1/2 dögn ville kunne ankomme til Haiti!

    Man har gudhjälpe mig endnu ikke fået sendt de oven nävnte maskiner, af sted endnu!

    M.v.h.

  21. Af Daniel T

    -

    Tak for et rigtig interessant indlæg. Føler mig godt nok heldig at bo i et land uden store jordskælv og med en høj levestandard og sikkerhed.

  22. Af The Engineer

    -

    @LHA
    Hmmmmmm – men seks meters havstigninger om 100 år hopper du på med begge ben uden det mindste betænkning.

  23. Af Lars Henrik Aagaard

    -

    *The Engineer
    Og hvor er det så så lige, at jeg skulle have påstået/skrevet/sagt det henne?

  24. Af Søren Kristoffersen

    -

    @Ole Juul
    Enig i at overskriften kan virke usmagelig – Men den sætter det jo netop også i relief hvor usmageligt medierne slynger tallene ud uden nogen som helst saglig underbyggelse af deres påstande – uanset hvor forfærdelig katastrofen end er

  25. Af Keld Smerzen

    -

    I Haiti kommer enhver ulykke som en overraskelse for befolkningen, FN, USA, Kina, Danmark. Hver eneste år sker der ulykker, som kræver liv. Orkaner, oversvømmelser, jordskælv mv.

    Man kan jo undres over at der i det land, hvor der, efter sigende, arbejdede mange FN medarbejdere og mange fra andre hjælpeorganisationer ikke findes buldozere, nødhjælp, telte, katastrofeplaner og hvad ved jeg, klar til brug. Men FN og nødhjælpsorganisationer blev åbenbart taget på “sengen”.

    I dette, et af verdens mest korrupte lande, hører vi så nu, at nødlagrene blev plyndret i nat. Undskyld, men det lyder noget mystisk i mine øjne. Hvad lavede vagterne. Gad vi hvor megen penge og nødhjælp, som egentligt vil nå frem til dem som lider. Hvor tit laver FN lageroptælninger. Man kan da også ignorere det med en kommentar om, at når det deles ud, så har man ret til selvtægt. Det er jo en almindelig attitude i mange miljøer.

  26. Af Poul Leigel Delving

    -

    Tsunamien i 2004 havde bare været en overskrift et sted inde i avisen. Det var jo bare asiater. Men fordi der var et par hundrede vesterlændinge involveret gik de vestlige medier amok. De to danske stationer mit tv kan fange, de overgik hinanden i en slem gang følelses porno. En kristen dansk politiker mente det var Guds vilje at flere af hans familiemedlemmer døde. Javel ja.

    Ja, styret på Haiti er korrupt, men det fritager jo ikke den rige og mere demokratiske del af verden for at hjælpe ?

    Jeg har sendt penge til Læger uden Grænser.Det er mit bedste bud på hjælp. Jørgen Poulsens Minde ( Dansk Røde Kors ) vil jeg ikke længere støtte. Han har næppe sendt en del af det gyldne håndtryk til de værdig trængende ?

  27. Af jens holm

    -

    Lars Henrik Aagaard.

    Jeg kan kun give dig ret. Der er en slags galloperende inflation i tal.

    1) 3 burhaer & 200 nijabbber. Det var alt. Knivcirkulærer som om vi alle var potentielle mordere.

    2) Lagde man alle dødstallene for rygere og ikke rygere sammen, så var den gennemsnitlige levealder 45 år. Ærligt talt så burde fanatiske antirygere betale for at få gratis tobak.

  28. Af peter johansen

    -

    Tilslutter mig den hurtige og nemme psykoanalyse af Lars Henrik Aagaard
    Malplaceret følelseshæmmet blog, der peger tilbage på skribenten. Den kan ikke forsvares. Og historiske tal kan i øvrigt ikke bruges til at sige noget om dødstallet, så meget er epicenter og konkrete lokale forhold afgørende. Tag du hellere LHA at komme ud af din puppe og gør en medmenneskelig forskel i verden.

  29. Af Gerald B.

    -

    Det er muligt, at indbyggerne i Haiti er ludfattige.
    Næppe nogen af dem er dog så fattige som JM Hansen 14. januar 2010 kl. 20:35.

  30. Af peter Johansen

    -

    … og foriøvrigt, det det handler om er, at der er så mange døde og så megen at det er en katastrofe i sig selv, hvad det fører med sig af fattigdom, kriminalitet, sygdom etc…
    Derfor! din klaphat :-)

  31. Af The Engineer

    -

    @LHA
    Mening med min post er indlysende klar. Du har ofte videregivet absurd påstand om global warming – men andre må ikke udøve “journal-
    istisk frihed”, selv om de umiddelbart har mere at have deres påstand i end du nogensinde havde.

    http://www.guardian.co.uk/world/2010/jan/15/looters-roam-port-au-prince

  32. Af Carsten Bern

    -

    Mon bloggens forfatter efterhånden sidder med en rigtig dårlig smag i munden. Det håber jeg.
    Usmagelig overskrift, usmagelig tal-gymnastik.

  33. Af Thomas Vesth

    -

    En katastrofe er sket og straks tænkes på proportioner ift. tsunamien fra 2004.

    I 2004 var det forfærdeligt, thi danskere var blandt ofrene. Billederne af lig i strandkanten blev “forbudt”, usmagelige billeder, stort drama.

    Haiti 2010, billeder af en soldat gående over en stor bunke af “sorte lig”. Ingen opstand i befolkningen i DK over sådanne billeder.

    Min datter på 12 år udtaler spontant under vores hyggelige danske familiemiddag, “er det fordi de er sorte”?

    Jeg kunne ikke svare thi det føles som et tung slag i maveregionen, er der andre der kan svare.

  34. Af Keld Smerzen

    -

    Lars Henrik Aagaard, som det fremgår af mange ovenstående indlæg, så skal man ikke lægge sig ud med godhedens og religionens villige proselytter. Den rigtige mening er vigtig, da man ellers risikerer verbale overhalinger på de forkerte vildveje.

  35. Af The Engineer

    -

    @LHA
    “Og hvor er det så så lige, at jeg skulle have påstået/skrevet/sagt det henne?”

    Blandt andet her, hvor du referere til en rapport som er så videnskabligt tyndbenet, at selv Al Gore (din helt) ville have svært med at opfinde nok løgne for at forsvar den.

    http://videnskabet.blogs.berlingske.dk/2009/11/23/klimakriminalitet/#comment-4313

  36. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Jeg syntes der er meget uläkkert, at se alle kendte, og ukendte, der i nyhederne pröver, at profilere sig på de stakkels mennesker der er blevet udsat for jordskälvet på Haiti, ved forskellige jippo med indsamlinger til de nödstedte. (gad vide hvor mange af de indsamlede midler, der kommer de nödstedte til gode)?

    Selvfölgelig syntes jeg det er godt, at der bliver samlet ind til de nödtstedte; men jeg bryder mig ikke om de festforestillinger der bliver arangeret, for at samle ind!

    noget i retning at danse på deres grave.

    Jeg syntes det er uetisk!!!

    M.v.h.

  37. Af Mark Williams

    -

    Følger jordskælvet i Haiti ikke bare det gænse mønster?

    Først tales der om hundrevis af døde.

    Så tales der om tusinder.

    Så omtales der titusinder.

    Så kommer talet op på 100.000.

    Og nogle nævner flere “hundrede tusinder”.

    Om nogle uger (eller måneder) har man overblikket og kan med en vis form for nøjagtig konstatere hvor mange, der blev dræbt (velvidende at man aldrig får et nøjagtigt antal når folk bliver begravet – bl.a. hygiejniske årsager – i massegrave).

    Altså, det følger jo standardmønsteret – først med en massiv underdrivelse af hvor mange der er dræbt (hundreder) og så i løbet af få dage får folk sig talt op til en overdrivelse.

    Pointen her, er at der i den slags katastrofer både er for små og for store tal.

  38. Af Niels B. Larsen

    -

    Blot endnu en katastrofe i en lang række.

    Den næste kommer om en måneds tid.

    Sådan er livet – og døden.

  39. Af Mark Williams

    -

    Til Niels B. Larsen

    Kan du ikke til glæde for de af os, der endnu ikke har vandret gennem dødens dal oplyse os om hvilken lang række af katastrofer vi kan imødese efter vi er døde?

  40. Af Keld Smerzen

    -

    Mark Williams.

    Efter døden, ja, det kommer jo an på hvilke guder man dyrker. Nogle får jomfruer andre kommer i helvedet. I Haiti er de, såvidt jeg har forstået, katolikker. De gode katolikker går til Paradis og de onde til helvedet.

  41. Af per allan

    -

    Fillipinerne , Phuket , Sri lanka og NU Haiti
    ubeskriveligt mareridt – altid for de fattige –
    så hvad rager det os at Jørgen Leth han døser

  42. Af Henrik Danielsen

    -

    Overskriften (og i nogen grad bloggen) bliver mere og mere pinlig efterhånden som katastrofens omfang bliver blotlagt

  43. Af david konrad

    -

    Opfordring til Berlingskes redaktion : Fyr LHA!

    Hvornår har den mand sidst skrevet noget begavet, endsige noget korrekt?

    Senest har han gjort sig bekostelig over tragedien i Haiti – nu er der over 200.000 bekræftede dødsfald. Vi andre kunne se på billederne allerede fra dag ét, at det var af historiske proportioner – tåben LHA teoretiserer og ironiserer. Det samme så vi med klimadebatten. Hvornår indser i, at sålænge LHA er ved roret som jeres ansigt udadtil ift videnskab, synker Berlingske længere og længere ned i en sump af ligegyldighed?

  44. Af Carsten Bern

    -

    Det er jo menneskeligt at fejle.
    Men måske skribenten ser sig selv for god til at erkende, når man har lavet en brøler. Af karat.
    ?

  45. Af Lars Henrik Aagaard

    -

    Jeg har taget fejl. Og det beklager jeg.

    Dødstallet efter det frygtelige jordskælv i Haiti runder sandsynligvis 200.000 eller ca. dobbelt så meget, som jeg – lidt for køligt og rationelt – vurderede fra min behagelige kontorstol fjernt fra Haitis ruinhobe. En ubegribelig katastrofe af et omfang, som jeg ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig for tre uger siden. Vi må ikke glemme Haiti i meget lang tid fremover. 2010 er indledt med en tragedie af historiske dimensioner.

    Mit fejlskøn skyldes, at det aldrig før er sket i den dokumenterede verdenshistorie, at et jordskælv på 7 richter har slået bare tilnærmelsesvis så mange mennesker ihjel. Det siger en hel del om Haiti og dens hovedstad Port au Prince samt om en stadigt mere befolket klode.

    Til ovenstående David Konrad vil jeg sige:

    Trods fejlskønnet rummer min blog ikke så meget som antydningen af ironi eller forsøg på at gøre mig bekostelig. Usmageligheden er derfor helt på din side.

    Til Henrik Danielsen: Du har ret. Overskriften er den del af bloggen, som jeg er mest flov over her i bagklogskabens klare lys.

  46. Af david konrad

    -

    Hej LHA,

    “Mit fejlskøn skyldes, at det aldrig før er sket i den dokumenterede verdenshistorie, at et jordskælv på 7 richter har slået bare tilnærmelsesvis så mange mennesker ihjel.”

    Hvad så med det i Kina, Tangshanskælvet, du ved vel godt at det ikke er richter-tallet, som er logaritmisk, men dybden og stedet. Området er mig bekendt stadig den dag i dag stadig lukket ned. Der er jo jordskælv på 5 som har medført tusindvis af ofre, så det er jo ikke sådan 1:1. Jeg tror ikke på at du ikke mente det sarkastisk – ellers havde du næppe skrevet som du gjorde. Jeg sammenlignede inden du skrev din blog før og efter billeder, på mit arbejde sagde folk også “det er ikke lige så slemt som tsunamien”, men de kunne jo se det så galt ud når jeg viste dem billederne.

    Jeg synes det er unfair og uvidenskabeligt at sammenligne den slags katastrofer, der er jo aldrig nogen der er ens – du nævnte selv Bam – og så kæde det sammen med en “kappestrid” imellem medier. Ja, nogle medier kører naturligvis med på en katastrofediskurs, men er det ikke irrelevant? I stedet for at teoretisere over hvorfor medierne har forskellige tabstalsestimater, burde du da f.eks skrive et indlæg om jordskælv generelt. Nu er der f.eks sket flere andre jordskælv efterfølgende, men små i regionen også, en spænding breder sig helt tydeligt – plot det ind på et kort. En diskussion om, at folk nok bør indstille sig på et major crash omkring Californien er på sin plads. Ikke som popjournalistik, men fordi disse plader hænger sammen. Der vil ske noget snart, uomtvisteligt.

    Ellers tak for dit svar, og fordi du forklarede din hensigt.

  47. Af david konrad

    -

    Og lad mig lige sige, at jeg vil trække min opfordring tilbage. Ikke så meget fordi jeg er enig med dig, LHA, men fordi jeg synes det er imponerende at Berlingske kan køre en blog, hvor bloggeren rent faktisk svarer tilbage, tager stilling, og endda kan beklage f.eks overskriften. Respekt til dig.

  48. Af Hans Andersen

    -

    Fyr Lars Henrik Aagaard!

    Vi ved godt, hvad årsagen til hans latterlige indlæg var. En naturkatastrofe som selv ikke den største klimafantast kan give industrialiseringen og vesten skylden.

  49. Af knudbent konrad

    -

    Nå, LHA. Samme aften som min påstand et +5 ud for Californien. I dag et +5 ud for Mexico. Det trækker op. Skriv dog for dælen en begavet artikel om, at hvis man vil sig selv og sine kære sit, så bør man nok rykke ud af LA og vente og se hvad der vil ske om en 5-6-7 måneder. Det VIL ske, tro mig. Alt tyder på det. Se på et kort over kontinentalpladerne, plot den seneste urovækkende aktivitet ind, se hvor spændingen peger henimod. Overvej det blot et mikrosekund.

  50. Af Gerald B.

    -

    LHA
    Her et link til en saglig analyse af dødeligheden i Haiti skælvet:

    http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/8510900.stm

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info